Forældrerådet har indflydelse på børnenes hverdag i institutionen.
Forældrerådet er sammensat af forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og den pædagogiske leder. Enhedens forældrebestyrelsesrepræsentant er automatisk valgt til forældrerådet.
I forældrerådet er du med til at diskutere og definere de værdier, som ligger til grund for den pædagogik, der præger de konkrete aktiviteter, som børnene og de voksne er sammen om. Du har derfor mulighed for at præge institutionen på mange niveauer. Du kommer tæt på enhedens dagligdag og lærer medarbejderne og de andre forældre at kende.
Forældrerådet holder møder 4-6 gange om året.
Du kan se referater fra forældrerådets møder på Aula.