Sygdom og fridage
Hvis et barn er blevet syg eller holder fri, vil vi gerne have besked herom så tidligt som muligt, af hensyn til dagens planlægning.
Sker der ændringer i hjemmet, eller har barnet haft en dårlig morgen, vil vi også gerne vide besked, så vi kan tage hensyn hertil. Så ved vi også, hvorfor barnet måske opfører sig anderledes end det plejer.
Sygdom og medicin
Krudthuset modtager ikke syge børn. Barnet skal derfor kunne deltage i de daglige aktiviteter.
Vi giver ikke børn medicin, medmindre barnet lider af en kronisk sygdom, som kræver medicin.
Bliver barnet syg i institutionen, kontakter vi forældrene, så barnet kan blive hentet. Kommer barnet til skade, underretter vi straks forældrene og bringer om nødvendigt barnet på skadestuen.
Hvornår skal barnet blive hjemme? Syge børn skal passes hjemme. Barnet har brug for jeres omsorg og kan desuden smitte de andre børn og personalet i institutionen.
Hvornår må barnet komme i institution igen? En hovedregel er, at syge børn og personale ikke må komme i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter. Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, som det plejer, uden at kræve særligpasning.
Rask eller syg? Når der skal tages stilling til, om et barn er rask eller syg, er det vigtigste altid at vurdere barnets almentilstand.
En påvirket almentilstand kan være at:
- barnet er mat, klattet, pylret, urolig og/eller grædende
- barnet ikke vil lege, som det plejer, men helst vil ligge eller sidde stille
- barnet ikke har lyst til at spise eller drikke, som det plejer
- barnet ikke deltager i de almindelige aktiviteter.
Oversigt over de enkelte smitsomme sygdomme
Sygdom |
Inkubationstid |
Smitteforhold |
Komme I institution |
Børneorm |
2-6 uger |
Fra 2 uger til behandling er iværksat |
Ingen begrænsninger |
Børnesår |
1-3 døgn |
Fra sårene begynder at væske til sårene er tørret ind og skorperne er faldet af. |
Når skorperne er ophelet, dvs. tørre og skorperne er faldet af |
Diare’ & opkast |
Oftest få dage |
Fra diareens udbrud til afføringen er normaliseret. |
Når barnet er frisk og afføringen er normaliseret. |
Forkølelse og virus halsbetændelse |
1-7 dage |
Fra 1 døgn inden udbrud til 5 døgn efter udbrud. |
Når barnet er frisk og kan deltage i institutionens aktiviteter. |
Forkølelsessår |
2-12 dage |
Fra dannelses af blærer til blærerne er tørret ind. Spredningen sker ofte fra raske smittebærere. |
Ingen begrænsninger |
Hånd-fod og mundsygdom |
5-7 dage |
Fra udbrud til udbrud er på retur. |
Når barnet er frisk |
Kighoste |
7-10 dage |
Fra 7-10 dage efter smitte eller forkølelsessymptomer er begyndt, til 6 uger efter hosteanfaldene er begyndt. Kan smitte fra raske smittebærere. |
Når hosteanfaldene ikke giver anledning til pasnings problemer. |
LUS |
Ingen |
Fra smittetidspunkt til der ikke er levende lus. |
Når behandlingen er iværksat. |
Lussingesyge |
Ca. 2 uger |
En uge fra udslættets udbrud til udslættet er brudt ud |
Når barnet er frisk og kan deltage i institutionens aktiviteter. |
Skoldkopper |
2-3 uger |
3 døgn før udslættets frembrud til alle blærerne er tørret ind og der ingen nye blærer i 2 døgn |
Når skorperne er tørret ind og smittefaren overstået. |
Tre dags feber (Feber generelt) |
1-2 uger |
Der kan være mange årsager til feber. Vi ringer hjem ved 38 grader. |
Når barnet er rask og har været feberfri i 24 timer. |
Øjenbetændelse (svær) |
1-3 døgn |
Svær form for øjenbetændelse smitter fra symptomer opstår indtil der er givet behandling i 2 døgn. |
Efter mindst 2 døgns behandling og symptomer er forsvundet. Ved mild øjenbetændelse må barnet gerne komme i institution. |