Klynge IBAs grundelementer

. Børnesyn

-Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn har ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo!

Klyngens børnesyn er baseret på en forståelse af, at:

Børns udvikling foregår i en vekselvirkning mellem deres egen og omverdenens aktiviteter, krav og forventninger.
Børn er selvstændige individer, der aktivt bidrager til egen udvikling via relationer og samspil med omgivelserne.
- En vigtig forudsætning for børns trivsel og udvikling er, at de gives rum for medbestemmelse og medansvar, så de kan få erfaring med at indgå i demokratiske processer.
Børn har - fra de bliver født - brug for en tæt følelsesmæssig relation til voksne for at udvikle deres alsidige personlighed.
- Det enkelte barn er unikt og har krav på at blive mødt med respekt for sin person og baggrund.
Børn er født med mange potentialer og med lyst til at lære og udforske verden.
Børn samarbejder som udgangspunkt altid med de voksne, og det er de forsøger altid at gøre deres bedste.
- Det er den voksnes opgave at gøre det muligt for barnet at samarbejde.

Børnesynet skal afspejles i alle sammenhænge, fra modtagelse af barn og forældre til konflikthåndtering, tilrettelæggelse af projekter og aktiviteter, dialog med og om børn - og til alt hvad man foretager sig for og med børnene.

Synet på barnet er afgørende for den forståelse, vi bygger vores handlinger på. Derfor er det afgørende, at børnesynet og de pædagogiske pejlemærker inddrages i de daglige refleksioner og faglige drøftelser. Det kræver at vi løbende udfordrer hinanden på vores forforståelse.

2. Leg

-Legen har værdi i sig selv og er afgørende for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

”Børns spontane og selvorganiserede leg skal både anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen i dagtilbuddene. Det pædagogiske personale har samtidig et ansvar for at have en opmærksomhed på, hvordan legefællesskaberne blandt børnene udvikler sig.” (Master for styrket læreplan, 2018)

Legen er barnets dominerende virksomhed

Legen er grundlæggende for barnets udvikling og understøtter fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet m.m.
Legen giver børnene mulighed for at øve sig i at forhandle, indgå kompromisser og løse konflikter og dermed deltage i demokratiske processer.
Balance mellem børneinitierede, voksenstøttede og vokseninitierede lege har afgørende betydning for, om der er en god eller en fremragende kvalitet i barnets dagtilbud.
- Børneinitieret leg skal understøttes af indretning og animering, der giver mulighed for at børnene selv kan igangsætte lege
  - Opmærksomhed på indretning – herunder af legezoner - er afgørende for, hvordan børnene kan etablere legefællesskaber, hvor de kan være uforstyrrede i større eller mindre grupper.
- I den voksenstøttede leg deltager de pædagogiske medarbejdere aktivt, for at hjælpe med at rammesætte, støtte og guide. Det er afgørende at være bevidst om sin rolle og formålet med sin deltagelse.
- I den vokseninitierede leg er det den voksnes nærvær, der skaber mulighed for alle børns deltagelse. Den voksne skal støtte børnene i at rykke deres grænser, i at bidrage til udvikling af legene og i at være initiativtagere.

Det er afgørende for barnet, at de pædagogiske medarbejdere er nærværende, giver det tryghed, omsorg og udfordre både i voksen- og børneinitierede lege. Vi observerer aktivt børnenes lege og deltagelsesmuligheder, med henblik på at legefællesskaber blandt børnene kan udvikle sig.

3. Børnefællesskaber

- Leg, dannelse og læring sker i socialt samspil med de øvrige børn og voksne. Børnefællesskabet har en afgørende betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig.

Alle mennesker har behov for at høre til i et fællesskab.

Børn der har svært ved at lege, har begrænsede deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet.

De pædagogiske medarbejdere skal derfor understøtte, at alle børn udvikler legekompetencer og dermed bliver aktive medspillere i fællesskabet.

Børnene skal tilbydes læringsmiljøer, der danner grundlag for fællesskaber og for relationer i et inkluderende miljø, der forebygger eksklusion.

Børnefællesskabet er afgørende for det enkelte barns trivsel, læring og udvikling.
Børn er afhængige af den sociale relation for at kunne trives og opnå bekræftelse, anerkendelse og selvværd.
Det er de pædagogiske medarbejderes ansvar at tilrettelægge et læringsmiljø, der tager højde for og hensyn til både individets og fællesskabets aktuelle behov.
Balancen mellem individ og fællesskab har betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig om sig selv og dets position i fællesskabet.
Børnefællesskaber styrkes af at arbejde bevidst med opdeling af børnene i både større og mindre grupper i løbet af dagen

Udgangspunktet for opdeling af børnene, er altid en faglig refleksion over hvornår, hvordan og med hvilket formål:

At give børnene erfaringer med både små og større grupper samt med at være sammen på tværs af alder, grupper, køn m.m.
At planlægge målrettede pædagogiske aktiviteter ud fra børnesammensætningen
At skabe rammen for en tættere og mere nærværende interaktion og dialog mellem børn og voksne
At reducere konflikter

Arbejdet med børnefællesskaber skal have fokus på alle børns deltagelsesmuligheder. Ingen børn ønsker at være udenfor fællesskabet – og alle børn har ret til fællesskabet.''

4. Dannelse og børneperspektiv

Børn skal høres og tages alvorligt. Barnet skal inviteres til at være aktivt deltagende og gennem medbestemmelse og medansvar få en forståelse for og erfaring med demokrati.

Børn har ret til medbestemmelse.

Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde.

Dannelse er en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor for at kunne begå sig og handle som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske.

Børn skal opleve at have indflydelse på udformningen af deres dagligdag og aktiviteter, uanset baggrund, køn, alder og kultur. Hensigten er at medvirke til, at barnet udvikler selvstændighed og deraf lærer at tage medansvar og udvikle evne til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber, der på sigt vil give dem muligheden for at forfølge deres mål og drømme.

Barnet skal inviteres til at være aktivt deltagende, så det selv er med til at skabe læring og konkret deltagelse i demokratiske sammenhænge.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det i høj grad inddrager børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder og forskellige forudsætninger.

At give børn erfaring med demokrati og egen dannelse handler om at:

Lytte til og efterspørge børnenes perspektiver samt at give mere plads til deres dagsorden
Lære dem at lytte til andres perspektiver og håndtere de udfordringer det kan give, når man ikke vil det samme,
Give børnene erfaring med og støtte i at samarbejde om at finde en løsning
Være opmærksomme på, hvilke børn der har brug for tid, hjælp og støtte i aktiviteter, rutiner eller relationer, for at barnet reelt får mulighed for at opleve demokrati

Der skal lægges vægt på medindflydelse, medbestemmelse og medinddragelse i alle situationer og rutiner.

De fysiske rammer, herunder indretning og animering af legezoner, skal give valg- og deltagelsesmuligheder for alle børn, hvilket også bidrager til at fremme dannelsen.

5. Læring

-Læring sker hele dagen gennem leg, socialt samspil, hverdagsrutiner og planlagte aktiviteter

Læring er det, der sker i barnet, når det gennem sine erfaringer danner sig en forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Spørgsmålet er hvad børnene lærer eftersom læring sker både tilsigtet og utilsigtet – også i deres dagtilbud.

Den tilsigtede læring finder sted i de aktiviteter, der er planlagt med et bestemt læringsmål.

Den utilsigtede læring finder sted hele tiden, det være sig i

tilgangen til barnet
omsorg og interaktioner med barnet og børnegruppen
hverdagsrutiner

forældrekontakt
kommunikation medarbejderne imellem.

Viden om børns læring er afgørende for at understøtte børnenes naturlige lyst til at lære, og til at bearbejde og eksperimentere med deres erfaringer fra hjemmet og andre arenaer.

Legen og den legende tilgang til læring samt barnets interesser, undren og nysgerrighed skal være udgangspunktet for de læringsprocesser, barnet indgår i.

Arbejdet med læreplanstemaerne skal beskrives ud fra en bred læringsforståelse med fokus på centrale elementer i børns trivsel, læring, dannelse og udvikling. Det kræver at de enkelte læreplanstemaer ikke forstås isoleret, men ses i sammenhæng.

6.Etablering af pædagogisk læringsmiljø hele dagen

Det betyder, at vi forpligter os til at give børnene medbestemmelse og værdsætte deres initiativ, fantasi og virkelyst.

Rammerne i læringsmiljøet skal understøtte børnenes oplevelse af at der er plads, ro og tid til at være barn – herunder mulighed for fordybelse.

”Man skal have tid og ro til at blive til nogen, før man skal blive til noget”. (Pia Olsen Dyhr)

Med pædagogisk læringsmiljø forstås alt, hvad der skal til for at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Faktorer som har betydning for det pædagogiske læringsmiljø er:

de pædagogiske medarbejderes uddannelse og kompetencer
samarbejdets kvalitet og etik
normeringen
børnegruppens størrelse
organisering af dagligdagen og struktur i huset
rum og indretning -– både ude og inde

æstetisk udformning

tilgangen til børnene
børneperspektivet
særlige hensyn til de børn, der er i risiko for at havne i en udsat position
inddragelse af børnene i det praktiske arbejde
sprogmiljøet
forældresamarbejdet

Alle disse forhold er parametre, vi kan og skal skrue på, og samspillet mellem dem har afgørende betydning for effekten for børnene.

Etablering af pædagogiske læringsmiljøer er ikke kun være et spørgsmål om, hvilke aktiviteter man vil lave med børnene. Alle situationer og rutiner skal ses som potentielle læringsmiljøer.

7. Samarbejde med forældrene om børns læring

- Det er afgørende for børnenes trivsel og udvikling, at forældrene inddrages som aktive medspillere, og som eksperter på deres egne børn

Forældresamarbejdet omfatter:

Indkøring
Den daglige kontakt – løbende daglig dialog om barnets daglige trivsel og praktiske forhold
Samtaler om trivsel og udvikling – rettidig dialog om eventuelle bekymringer
- Ved samtaler deltager som udgangspunkt en pædagog og/eller pædagogisk leder
- Skole/FIC-hjem samtaler har fokus på barnets læringsmiljø og trivsel både i skolen, i fritidsinstitutionen og i hjemmet.
Forældremøder - dialog om det aktuelle og mulige læringsmiljø
Forældrearrangementer
- Medarbejderne er imødekommende og guidende værter for forældrene med henblik på at øge alle børn og familiers deltagelsesmuligheder
Formidling - dokumentation af børnenes læringsmiljøer
- Publiceres på KbhBarn/Aula
Forældreråd og forældrebestyrelse - dialog om rammer og retning

Samarbejdet skal have fokus på barnets trivsel og udvikling, samt bidrage til at understøtte barnet både i dagtilbuddet og i hjemmet.

Samarbejdet er et fælles ansvar for og en fælles interesse i, at baret trives, udvikler sig og lærer mest muligt

Samarbejdet rammesættes, så det både inkluderer alle forældre og skaber grundlag for en konstruktiv og tillidsfuld dialog med den enkelte forælder. Det forudsætter at der udvises høj etik og respektfuld kommunikation med, til og om forældre.

Smalltalk kan være et hjælpsomt middel til at etablere relationen, men er ikke målet i sig selv, og må ikke stå i stedet for dialogen om barnet.

8. Børn i udsatte positioner

- Børn i udsatte positioner er børn med særlige rettigheder

Alle børn kan i perioder være i udsatte positioner. Det kan for eksempel være på baggrund af:

Uhensigtsmæssig struktur med ekskluderende praksis til følge
Uhensigtsmæssigt samarbejde – både kollegialt og i forældresamarbejdet
Skilsmisse
Alvorlig sygdom/dødsfald i familien
En svag socioøkonomisk baggrund
Sociale eller adfærdsmæssige udfordringer
Ensomhed
Mobning
Fysiske/psykiske funktionsnedsættelser

Fælles for dem er, at de er i risiko for mistrivsel og for at være på kant af fællesskabet - i nogle tilfælde helt uden for fællesskabet.

Udsatte positioner er kontekstafhængige, og kan altid forandres, og dèt er opgaven.

Disse børn har brug for og ret til, at læringsmiljøerne bliver tilrettelagt, så de har mulighed for at deltage, og blive mødt positivt i et stimulerende børnefællesskab, hvor de oplever sig betydningsfulde. Det kræver en stærk og kompetent pædagogisk indsats, med afsæt i faglig refleksion og med fokus på at ændre adgangsbilletten til fællesskabet.

Struktur og organisering skal bidrage til at minimere udsatheden, og aktiviteter skal planlægges med særlig opmærksomhed på at rumme alle børn.

Når et barn (blandt andet via TOPI) vurderes til at være i en udsat position, inddrages forældrene med henblik på at kvalificere, hvordan barnets trivsel og udvikling bedst muligt understøttes. Den tværfaglige support inddrages efter behov.

Børn i udsatte positioner vil også gerne samarbejde med de voksne – men de voksne skal gøre det muligt for dem.

9. Pædagogisk læringsmiljø men sammenhæng til indskolingen

Tryghed og genkendelighed i forbindelse med skolestart styrker børnenes overgange, reducerer kompetencetab og kompenserer for relationstab

Tryghed er afgørende for at børnenes overgang til de nye rammer bliver en succes. Et systematisk samarbejde mellem den afgivende og modtagende enhed, med udgangspunkt i det enkelte barn, spænder et sikkerhedsnet ud under børn og forældre. Med henblik på at skabe genkendelighed kommer klyngens overgangsteam, allerede 8 måneder før børnene skal starte i fritidsinstitutionen, rundt i storbørnsgrupperne. Overgangsteamet består af medarbejdere fra fritidsinstitutionen, der målrettet arbejder med børnene ud fra en beskrevet ramme, og derigennem danner relationer til børnene. På den måde sikrer vi en glidende overgang, der både reducerer børnenes kompetencetab og kompenserer for relationstab

Etablering af klyngens overgangsteam supplerer samarbejdsaftalen mellem skolen, fritidsinstitutionen og børnehaverne på Christianshavn – både de selvejende og de kommunale.

Samarbejdsaftalen indeholder blandt andet følgende delmål:

fælles forståelse for og tilgang til børns læring og hvad der er vigtigt for børnene
fælles værdier med tilhørende adfærd
fælles forståelse for børn i udsatte positioner
fælles begrebsforståelse mellem børnehave, FIC og skole
høj kvalitet i vidensoverdragelser
at alle udfordrede børn er identificeret

10.Etablering af evalueringskultur

Evaluering er kompetenceudvikling og afgørende for det “næste skridt”.

Evaluering af egen praksis er en forudsætning for udvikling af praksis. Derfor er evaluering et vigtigt redskab som kræver refleksionskompetencer, og tager udgangspunkt i nysgerrighed, undren og observation.

Arbejdet med evaluering er en firedelt proces:

Observation – undren eller nysgerrighed og umiddelbar refleksion
Undersøgelsesmetoder og dokumentation
Analyse af data
Planlægning af fremtidige mål, tiltag og tegn

En effektfuld evalueringskultur hviler på en struktureret tilgang, og derfor evalueres den pædagogiske praksis systematisk med henblik på at trække læring ud af erfaringer og bruge det som afsæt for det videre arbejde. For at styrke systematikken anvender vi de i klyngen udvalgte metoder (Se Værktøjskassen).

Med henblik på at opnå en positiv effekt for børnene skal vi indtænke deres perspektiv i evalueringskulturen og være opmærksomme på at:

vi aktivt inkluderer børnene i evalueringsprocesser, når det er passende
vi fokuserer på effekten for børnene
vi har fokus på processer frem for produkter
vi reflekterer børnenes erfaringer og udsagn, så de får øje på egen læring.

Arbejdet med den styrkede læreplan kræver, at vi skærper og udvikler vores kompetencer i forhold til refleksion og evaluering samt prioriterer dette læringsrum som en vigtig del af processen. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at der bliver afsat ressourcer til at arbejde med evaluering, og det er den enkeltes ansvar at forholde sig fagligt reflekterende til egen og andres praksis.

11. Pejlemærker

Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
Sammenhæng - også i overgange
Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Opgaven er at integrere pejlemærkerne i den daglige praksis.

Det betyder at uanset hvilket pædagogisk tema vi har fokus på, skal vi - udover læreplanstemaerne - inddrage pejlemærkerne i såvel planlægning som evaluering.

12.Præsentation af de fysiske rammer

Krudthuset udgør vugge- og børnehavegrupperne, i "Verdens Bedste Børneby" på Christianshavn. Børnebyen er Christianshavns helt egen miniversion af København, hvor der er skabt adskillige bykvarterer, som henvender sig til forskellige aldersgrupper. Samtidigt med at der er nærmiljø, hvor børnene kan finde tryghed og indgå i faste rammer.

Vores hus er opført i 2016 og vi har gode fysiske rammer med rummelige stuer og dejlige fællesrum

13.Præsentation af den overordnede pædagogik

I Krudthuset arbejder vi for, at alle børn får en vuggestue- og børnehavetid, som er lærerig, sjov og tryg. Børnene er omgivet af engagerede voksne, som skaber rammerne for, at børnene kan udforske verden omkring sig, forme venskaber og fordybe sig i leg.

Krudthusets DNA:

Vi har fokus på det enkelte barns behov og udvikling
Vi er nærværende, fleksible og understøtter børnene
Vi laver aktiviteter i store og små grupper, som styrker det enkelte barns og fællesskabets udvikling
Vi giver børnene mulighed for at fordybe sig og følge egne spor